knowledge base

Regler

Disse regler er grundlaget for hvordan vi holder osu! fællesskabet et sjovt og trygt sted for alle.

Fællesskabsregler

  1. Hver spiller må have en, og kun EN, account for evigt. Den første account du laver er din eneste osu! account, fra dens oprettelse og fremefter. Denne account er DIN. Det er ikke nogen andres - ikke din brors, din mors, din søsters eller din vens. Det er DIN account. Del aldrig dit kodeord med andre. Du får ikke lov at lave en ny account hvis du mister adgangen til din første. Hold den sikker!
  2. Spil fair. Brug af tredjepartssoftware af enhver slags for at få en fordel er ikke tilladt. Dette inkluderer programmer såsom macros, aim-assists, tidsskala modificeringer, osv. Hvis et program hjælper dig med at gøre noget som du burde gøre selv, er det ikke tilladt.
  3. Vær god ved andre. Chikane eller andre former for fjendtligheder har ingen plads i osu!. Vi er her for at klikke cirker, slå på trommer, fange frugt og ramme op til atten taster på én gang - ikke for at være røvhuller overfor hinanden.
  4. Lad vær med at være et fjols. Hvis du på et eneste tidspunkt er usikker på om du bryder denne regel, bryder du den sikkert, så lad være.
  5. Fællesskabet er for alle aldre. Det betyder at 18+/NSFW indhold såsom brug af stoffer eller emner af seksuel natur ikke er velkomment her. Undtagelser bliver lavet hvor det er passende, men prøv generelt at holde tonen ren.
  6. Hvis reglerne ikke holder, gør sund fornuft. Administratorer har lov til at anvende deres egen dømmeevne som de finder det passende for at holde ro og orden.

In-Game Chat Regler

  1. Vær respektfuld og opmærksom på andre brugere i kanalen og undgå at spamme chatten. En person der fylder halvdelen af skærmen er irriterende, så undgå det hvor muligt. Andre folk chatter også!
  2. Lad moderatorerne håndtere problemer i chatten. Du kan kontakte dem med !report kommandoen og så skal de nok sørge for resten.
  3. Hvis nogen bliver timed out, silenced eller restricted, skal du lade dem være og ikke snakke om dem. Deres sag involverer kun dem og spillets administratorer - ingen andre.
  4. Frem fairplay og giv ikke opmærksomhed til snyderi eller giftige personer. Giftige personer eksisterer desværre, og hvis man giver dem opmærksomhed tilskynder man dem bare til at fortsætte eller i værste tilfælde kan det inspirere andre til at gøre det samme. Rapporter dem i stedet vha. chat kommandoen !report eller knapperne på deres profil.
  5. Hold chatten ren og passende for alle aldre. Det betyder at NSFW emner skal undgås så meget som muligt. NSFW emner er absolut ikke passende for et fællesskab der inkluderer alle aldre. Gør hvad du vil i privatbeskeder (inden for rimelighedens grænser), men hold de offentlige kanaler rene.
  6. Vær opmærksom på hvad du deler med andre, især hvis indholdet er potentielt stødende eller af grafisk natur. Hvis du bliver nødt til at tænke dig om for at finde ud af om det er tilladt at sende et link, er det sikkert ikke okay. Undgå generelt indhold med pulserende lys, blod, eller meget grafisk materialle.
  7. Hold deling af links til relevante og lovlige hjemmesider. Illegale streaming-hjemmesider (officielt licenserede sider såsom Animelab og Crunchyroll er OK) og alt relateret til "warez" eller piratkopieret software af alle former er ikke tilladt, og har ingen plads i chatten. Annoncering af Twitch-links for andre spil er okay men KUN i #videogames.
  8. Reklamér ikke for tredjeparts chatservere af nogen grad. Dette gælder både Discord, Teamspeak og Skype servere/grupper. osu! chatten handler først og fremmest om osu, og ikke om at dele links til personlige servere. Gør det via privatbesked hvis du absolut behøver det.
  9. I sprog-specifikke kanaler, skal det gældende sprog snakkes hvis du deltager i diskussionen (Engelsk i #english, Thai i #thai, etc). I kanaler hvor der ikke explicit er skrevet hvilket sprog der snakkes er det altid Engelsk. I #lobby og #help kanalerne kan alle sprog bruges. Medlemmer af moderations-personalet behøver ikke at følge disse regler under udførelse af deres arbejde.

Forum-dækkende regler

  1. Lav kun meningsfyldte, interessante eller på anden måde engagerende opslag. Forumet handler først og fremmest om diskussioner, så vær sikker på at gøre en indsats for ikke at spilde alle andres tid.
  2. Hold dine opslag og svar passende for folk af alle aldre. NSFW indhold er ikke passende for et fællsskab for alle aldre. Der er dog intet der stopper dig fra at diskutere disse ting i privatbeskeder.
  3. Vær produktiv med din kritik uden at ty til personlige angreb. Kritik er fantastisk når det er givet på den rigtige måde, men hvis du er nødt til at bruge personlige angreb for at få din pointe igennem gør du det forkert, og du burde skamme dig.
  4. Hold trådene på de relevante emner, og undgå at genoplive gamle emner hvis diskussionen er død. Hvis et emne har været dødt i adskillige år er det ikke relevant længere, så lad det ligge. Lav et nyt opslag, eller brug søgefunktionen, og se om nogen allerede har besvaret dit spørgsmål.
  5. Hold din underskrift og avatar inden for rimelighedens grænser. Hvis de er animerede bør de ikke pulsere eller blinke overdrevent. Billederne skal også være i en filstørrelse der er lille nok til at brugere med langsommere forbindelser ikke kan føle deres tilstedeværelse på siden. Hold det under en halv megabyte (500 kilobytes) hvor det er muligt.
  6. Lav ikke opslag med reklamer, henvisningslinks eller andet irriterende eller påtrængende indhold. Ting såsom affiliate eller henvisningslinks er kun sjove for den person der sender dem, men en irritation for alle andre, så lad være. Autoloading eller automatisk afspilning af indhold/embeds falder også inden for disse regler.
  7. Det er ikke tilladt at linke til applikationer eller værktøjer af usikker oprindelse. Kort sagt, hvis der er nogen tvivl om hvorvidt en applikation er lovlig, bør den ikke sendes til andre.

Beatmap Indsendelses Regler

Note: Disse regler gælder alle indsendte maps, ikke kun dem der er Ranked. For at se mere specifikke regler ift. Ranked beatmaps, se Ranking Kriteriet.

Disse regler gælder strengt talt for beatmaps der indsendes via det in-game Beatmap Indsendelses-System. Disse tråde/diskussioner bliver oprettet af osu!-klienten når et beatmap indsendes gennem editoren.

  1. Sørg for at du har tilladelse til at bruge alt indhold, der er involveret i dit beatmap. Dette inkluderer sange, videoer, hitsounds, grafik, og andet indhold der ikke er dit eget. Hvis du er i tvivl om hvor du kan finde indhold der er gratis at bruge, har vi et voksende bibliotek af sange tilgængeligt på Featured Artist-siden, som alle er 100% licenseret til brug i osu!.
  2. Hold dig til emnet i Beatmap diskussioner. Disse tråde/diskussioner handler om det aktuelle beatmap og intet andet. Hvis du har et problem med noget der ikke direkte vedrører beatmappet, kan du lave et opslag i det relevante forum.
  3. Det er ikke tilladt at plagiere eller forsøge at stjæle andres kreationer. Det er heller ikke tilladt at uploade eller bruge andres kreationer uden deres udtrykkelige tilladelse (inklusiv, men ikke begrænset til, skins og gæste-maps).
  4. Følg Sang Indholdsreglerne og Visuelt Indholds-Overvejelserne.

Hvad sker der, hvis jeg bryder reglerne?

Hvis du bryder reglerne vil det have dåååårlige konsekvenser.

Disse konsekvenser kan inkludere (men er ikke begrænset til):

  • Tilbagetrækning af dine privilegier til at chatte i spillet for en stund (kendt som et silence).
  • Fjernelse af alt indhold der krænker retningslinjerne på din brugerside, profil eller blandt dine uploadede beatmaps.
  • Tabet af dit privilege til at ændre eller redigere din brugerside eller profil.
  • Tabet af dit privilege til at deltage eller spille i officielt hostede turneringer.

Silences og andre overtrædelser forøges automatisk i varighed (næsten eksponentielt) med hver overtrædelse. Moderatorer kontrollerer ikke, hvor lang tid du bliver silenced for en overtrædelse, så det nytter ikke noget at beklage sig til dem. Brugere der gentagne gange overtræder reglerne vil blive låst ude af deres privilegier i stadig længere perioder.

Visse overtrædelser har en mindstevarighed (oftest 48+ timer) hvis de er særligt alvorlige. De er dog næsten udelukkende forbeholdt alvorlige overtrædelser, såsom deling af grafisk indhold eller chikane af andre brugere.

Hvis du efter flere overtrædelser fortsætter med at bryde reglerne, kan din konto muligvis være permanent og uigenkaldeligt restricted.

Restrictede brugere kan ikke spille online, sætte scores, chatte med andre brugere og er i alle henseender udelukket fra interaktion med resten af fællesskabet. En bruger som er blevet restricted for overtrædelse af fællesskabsreglerne kan kun fjernes efter appel til supportpersonalet efter der er gået 3 måneder (flere betingelser kan gælde).

Alvorlige overtrædelser, der går langt ud over grænserne for vores regler og ind i ulovligt territorie i henhold til almindelig international lovgivnign, vil resultere i øjeblikkelig lukning af kontoen. Dette gælder næsten udelukkende for ekstremt grafiske eller på anden måde afskyelige overtrædelser, såsom distribution af børnepornografi eller andet misbrugsmateriale.